I svineproduktion er optimalt huld hos dyrene ikke bare et spørgsmål om udseende – det er et afgørende parameter for reproduktion, sundhed og produktivitet.
Søer i for lavt huld kan få problemer med frugtbarheden og have sværere ved at klare diegivningen, mens for fede søer risikerer både fødselskomplikationer og nedsat mælkeproduktion.
Efter fravænning er det lige så vigtigt at holde styr på væksten. Foderudgifterne skal udnyttes optimalt og vækstkurverne er et vigtigt redskab til at planlægge foderskift og holde øje med trivsel og sundhed.
I slagtesvinestalden er det afgørende at overvåge væksten, så aflevering til slagteri kan ske på det optimale tidspunkt for at sikre den bedste afregning.
Derfor er præcis overvågning og styring af huld en af de mest effektive måder at optimere både dyrevelfærd og bundlinje på.
Med vores løsninger får du værktøjer til at måle, analysere og tilpasse fodringen gennem hele soens livscyklus:
- FREEDA Sow Monitor registrerer soens vægt automatisk, så du får et præcist billede af huldudviklingen over tid – uden ekstra arbejdsgange.
- FREEDA Location Feeding sikrer, at hver so i farestalden får præcis den mængde foder, hun har brug for, i små, hygiejniske portioner.
- FREEDA Sorting i slagtesvinestalden giver fuld kontrol over vægt og kondition, så du kan styre fodringsstrategien helt frem til levering.
- AutoPig® leverer kontinuerlige data på vækst og huld ved fravænning og hos slagtesvin – og giver dig mulighed for at justere fodringen i realtid.

Tilsammen betyder det, at du kan overvåge og optimere huld i alle staldafsnit – fra løbeafdelingen til farestalden og helt frem til slagtesvinene forlader gården. Det giver ikke bare sundere dyr, men også mere ensartede hold, færre produktionsproblemer og en bedre økonomi.
Hos Agrisys ved vi, at det optimale huld ikke opstår ved tilfældigheder – det skabes med data, præcision og de rette værktøjer.